Type 9 · Kropstype · Fredsorienteret
Tilpassende Fredsskaber
Den der holder freden - og kender prisen for at gøre det.
Genkender du dig selv?
- Du kan se sagen fra alle sider - også flere end du ønsker.
- Du undgår konflikt, helst før den opstår.
- Du har svært ved at finde og prioritere dine egne ønsker.
- Du går med det andre vil - og opdager bagefter du ikke ville det selv.
- Du har en stille stædighed der virker når den får lov.
- Du længes efter ro, indre og ydre.
Kernen
Du holder rummet, så andre kan være i det.
Type 9 kaldes ofte for Fredsskaberen eller Mægleren. Du er omgængelig, accepterende, god til at lytte - og naturligt god til at skabe en stemning andre kan trives i.
Du ser sagen fra alle sider og søger konsensus. Du tilslutter dig ofte andres ønsker fordi det skaber mindre uro - selv når du indeni er uenig.
Inderst inde ønsker du indre stabilitet og fred i verden. Din udviklingsvej går gennem at vise dig - også når det skaber bølger.
Stræber efter
Harmoni og stabilitet.
Tiltrækkes af
Stabilitet og velbehag.
Bryder sig ikke om
Anspændte forhold og konflikter.
Basisfrygt
Adskillelse, disharmoni og tab af forbindelse.
Basisønske
Indre stabilitet og fred i verden.
Karakteristika
- Ikke dømmende - accepterende
- Behagelige at være sammen med
- Kan se mange sider af en sag
- Flyder med - tager tingene som de kommer
- Fokuserer mere på det positive end det negative
- Følsomme over for kritik (skaber uro indeni)
- Kan blive stædige uden at vise modstanden direkte
- Undgår helst konflikt og stridigheder
Fremtræden
- Afslappet og stille fremtræden
- Venligt smil eller mildt ansigtsudtryk
- Rolige bevægelser
- Kan virke fraværende eller i egen verden
Tre tilstande
Hvor møder du dig selv?
På sit bedste
- Engageret
- Selvbestemmende
- Beroligende
Automatisk
- Tilbageholdende
- Mæglende
- Udglattende
I overdrev
- Selvudslettende
- Stædig
- Negligerende
Vinger
To måder at være 9'er på
Vingerne er typerne på hver sin side i Enneagrammet. De farver din 9'er-energi i to forskellige retninger.
9w8
Den jordbundne
Mere dynamisk, jordet og handlingsorienteret. Blid og stærk på samme tid.
9w1
Den principielle
Mere idealistisk, retningssøgende og diplomatisk. Mæglende med en mission.
Pres og tryghed
De to bevægelser i dig
Hver type er forbundet med to andre via linjer i Enneagrammet. På Grunduddannelsen lærer du at læse begge bevægelser - som skygge og som vej til vækst.
Under pres mod 6'eren
Du bliver bekymret og spekulativ. Tvivler. Anspændt skepsis i stedet for rolig accept.
I tryghed mod 3'eren
Du finder din indre motivation og handlekraft. Selvstartende, fokuseret, produktiv.
"Du får ret, jeg får fred!"
Næste skridt
Vil du virkelig forstå din 9'er?
Genkendelse er begyndelsen. På Grunduddannelsen kommer vi ind under huden af din type - vinger, instinkter, udviklingsniveauer og det, du ikke kan læse dig til.