Type 2 · Hjertetype · Relationsorienteret
Betænksom Hjælper
Den der mærker hvad andre har brug for - før de selv ved det.
Genkender du dig selv?
- Du fornemmer hvad andre føler, før de selv har sat ord på.
- Du har det bedst med at være den nogen kan læne sig op ad.
- Du har svært ved at sige nej, og endnu sværere ved at bede om hjælp.
- Du gør dig umage for at være elsket - mere end du tør indrømme.
- Du forventer at andre kan læse dine behov, fordi du læser deres.
- Du bliver såret når din omsorg ikke bliver bemærket.
Kernen
Du finder dig selv gennem at være der for andre.
Type 2 kaldes ofte for Hjælperen eller Giveren. Din opmærksomhed retter sig naturligt udad - du afdækker hvad andre har brug for og sørger for at de får det.
Du er varm, social, generøs. Du sætter dig selv til side for at være der for andre - og det giver dig en følelse af værdsættelse, af stolthed over at være et kærligt menneske.
Inderst inde ønsker du at blive elsket betingelsesløst. Og du har dybt brug for at lære at vende opmærksomheden indad.
Stræber efter
Kærlighed gennem at hjælpe og opfylde andres behov.
Tiltrækkes af
At behage og skabe gode relationer.
Bryder sig ikke om
Upersonlige sager, ensomhed og utaknemlighed.
Basisfrygt
At være uønsket og ikke værdig til at blive elsket.
Basisønske
At blive elsket betingelsesløst.
Karakteristika
- Imødekommende, omgængelige, varme og omsorgsfulde
- Engagerede, generøse, har det bedst med at give
- Tendens til at gøre for meget for andre
- Ønsker at blive værdsat - men har svært ved at modtage
- Svært ved at sige nej og erkende egne behov
- Vil meget gerne give råd, vejledning og hjælp
- Let berørt og påvirket af andres følelser
- Kan virke manipulerende eller påtrængende
Fremtræden
- Venlige, smilende, rare
- Personlig øjenkontakt - fokus på dig
- Fysisk kontakt, gerne et klap på skulderen
- Rosende, smigrende, flirtende
Tre tilstande
Hvor møder du dig selv?
På sit bedste
- Ydmygt engageret
- Ubetinget empatisk
- Oprigtigt omsorgsfuld
Automatisk
- Servicerende
- Anerkendende
- Selvopofrende
I overdrev
- Overstrømmende
- Manipulerende
- Besiddende
Vinger
To måder at være 2'er på
Vingerne er typerne på hver sin side i Enneagrammet. De farver din 2'er-energi i to forskellige retninger.
2w1
Den principielle
Mere reserveret, idealistisk, kritisk over for sig selv og pligtopfyldende i sin omsorg.
2w3
Den udadvendte
Mere selvbevidst, ambitiøs, social og opmærksom på image og succes.
Pres og tryghed
De to bevægelser i dig
Hver type er forbundet med to andre via linjer i Enneagrammet. På Grunduddannelsen lærer du at læse begge bevægelser - som skygge og som vej til vækst.
Under pres mod 8'eren
Du bliver dominerende og kontrollerende. Vreden vælter ud, fordi din omsorg ikke blev set.
I tryghed mod 4'eren
Du vender opmærksomheden indad. Du tør mærke dine egne følelser - og være alene med dem.
"Vær mod andre som du ønsker, de er mod dig"
Næste skridt
Vil du virkelig forstå din 2'er?
Genkendelse er begyndelsen. På Grunduddannelsen kommer vi ind under huden af din type - vinger, instinkter, udviklingsniveauer og det, du ikke kan læse dig til.