Selvopdagelsens første skridt

At finde sin type

Den bedste måde at finde sin type på er at lære Enneagrammet i samspil med andre

Når du hører om de ni typer

...genkender du måske dig selv med det samme. Eller måske skal du se nærmere på et par af typerne, inden du med sikkerhed kan finde den type du relaterer allermest til.

Udelukkelsesmetoden kan være nødvendig for nogle - i så fald kan du vælge at se nærmere på de tre typer du genkender allermest fra. Du kan også vælge at tage en test og bruge testresultatet som indikator for hvilke typer du skal udforske mere.

Udfordringen er at være ærlig og se realistisk på dig selv når du svarer. Hæng derfor ikke for fast i et testresultat - forhold dig åben og iagttagende i forhold til de mønstre du har fået indikation af. Gå i dybden, og undersøg såvel dig selv som de karakteristika, træk og motivationer der beskrives for typerne.

Læs om Enneagramtest

Hvem er du?

Begynd med dig selv

Enneagrammets typeidentificering handler først og fremmest om at finde din egen type. Det kan være fristende at finde andres typer - men det er vigtigt at opdagelsen først og fremmest handler om dig.

Lad andre opdage selv

Det er her udviklingsmulighederne ligger. Det er derfor en dårlig idé at "udpege" eller udtale sig om andres type, uden at de selv har haft chancen for at opdage den - eller beder om din mening.

Observer dig selv

At finde sin type kræver ofte at du observerer dig selv:

  • Hvad gør du?
  • Hvorfor gør du det du gør?
  • Hvad opnår du?
  • Hvad er motivationen bag dine handlinger?
  • Hvilke overbevisninger har du?
  • Hvilke mønstre eller reaktioner gentager du gang på gang?

Vær åben for at du rummer både positive og negative træk - og se på dem der virkelig er dine karakteristika, frem for at vælge det du ville ønske du var. Forsøg at se på dig selv udefra. Husk at det ikke gælder om at finde ud af hvem du ønsker at være, men hvem du er.

Spørg dem du har tillid til

Du kan også vælge at være åben for andres tilbagemeldinger - og spørge mennesker du kender godt og har tillid til, hvordan de opfatter dig. Andre ser nogle gange anderledes på dig end du selv gør, og deres opfattelse kan give dig information om hvordan du virker på dem.

Husk dog at andre også udtaler sig fra deres subjektive vinkel - og måske kun fokuserer på nogle få detaljer i stedet for at se helheden. Og du ved jo inderst inde bedst selv hvad du finder værdifuldt og vigtigt.

To veje at finde din type

Grunduddannelsen

Den dybeste vej. På 2x2 dage hører du eksempler, ser dig selv i et nyt lys, og opdager din type i samspil med andre.

Læs om Grunduddannelsen

Enneagramtest

Den hurtige indikator. iEQ9-testen giver en 42-siders rapport om din type og et solidt afsæt for selvopdagelsen.

Bestil Enneagramtest

Kontakt

Få mere at vide

Skriv kort hvad vi kan hjælpe med, så vender vi tilbage hurtigst muligt - typisk samme dag på hverdage.

Scroll to Top