Et samlet overblik
De 9 Enneagramtyper
Ni distinkte tilgange til verden - tre centre, ni typer, én fælles vej til selvindsigt
Tre centre - tre måder at møde verden
De ni Enneagramtyper grupperes i tre centre: hjertecenteret (type 2-3-4), hovedcenteret (type 5-6-7) og kropscenteret (type 8-9-1). Hvert center har sit eget sprog - følelse, tanke eller instinkt - og sin egen måde at håndtere kontakt, kontrol og frygt på.
Din basistype er din indgang til Enneagrammet. Det er ikke en bås - men en vej til at forstå hvordan du møder dig selv og verden, og hvor din udvikling kan tage afsæt.
Hjertecenteret
Type 2 · 3 · 4
Følelse, identitet og relation - hvem er jeg i andres øjne?
Type 2
Betænksom hjælper
Stræber efter kærlighed gennem at hjælpe og opfylde andres behov. "Vær mod andre som du ønsker de er mod dig!"
Type 3
Effektiv Udretter
Stræber efter succes og anerkendelse for at føle sig værdifuld. "Man vinder ikke sølv, man taber guld."
Type 4
Intens Individualist
Stræber efter dybde, autenticitet og en helt egen identitet. "Hvis bare det var mig…"
Hovedcenteret
Type 5 · 6 · 7
Tanke, perspektiv og strategi - hvordan kan jeg forstå og forudse?
Type 5
Stille Specialist
Stræber efter viden og tilstrækkelighed - alene og uafhængig. "Man skal ikke tro, man skal vide."
Type 6
Loyal Skeptiker
Stræber efter sikkerhed gennem loyalitet, scenarier og forberedelse. "Hvor galt kan det gå?"
Type 7
Entusiastisk Visionær
Stræber efter frihed, glæde og muligheder - og frygter begrænsning. "Hvo intet vover, keder sig."
Kropscenteret
Type 8 · 9 · 1
Instinkt, kontrol og territorium - hvordan står jeg fast og holder min plads?
Type 8
Aktiv Udfordrer
Stræber efter styrke og selvbestemmelse - vil ikke kontrolleres. "Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere."
Type 9
Tilpassende Fredsskaber
Stræber efter indre fred og harmoni - og glemmer let sig selv. "Du får ret, jeg får fred."
Type 1
Disciplineret Perfektionist
Stræber efter at være god og gøre tingene rigtigt. "Pligt før fornøjelse!"
Hvordan finder jeg min egen type?
Læs og genkend
Læs om de typer du genkender mest fra. Vær opmærksom på motivationen bag adfærden, ikke kun adfærden selv.
Tag en professionel test
iEQ9 Enneagramtesten giver dig en 42-siders rapport om din type, instinkter og udviklingsveje.